Kreativ grafiker med digitalt fokus søges

Er Adobe-pakken en del af dine superkræfter? Og motiveres du af at sætte dit præg på kampagner, content og kundeoplevelser i en virksomhed i bevægelse? Så har vi stillingen til dig.

Velkommen til et team med høj arbejdsglæde

Som grafiker bliver du en central del af det kreative maskinrum og får en bred rolle med både udvikling og eksekvering af nationale og internationale kampagner. Du kommer blandt andet til at arbejde med design af POS-materiale, grafisk materiale til sociale medier samt løbende udvikling og opdatering af det visuelle udtryk på flex1one.dk.

Du får en høj grad af involvering og medbestemmelse i kampagner, messer og andre events, hvor du deltager aktivt fra idéudvikling til færdig eksekvering.

Du bliver en del af NDI Groups Shared Service-funktion og indgår i et ambitiøst marketingteam, hvor dit primære fokus vil være på FLEX1ONE. I tæt samarbejde med både bureau og kolleger er du med til at sikre, at FLEX1ONE står visuelt skarpt og strømlinet på tværs af platforme.

Marketingafdelingen har base på hovedkontoret i Brørup, hvor vi arbejder i et åbent og inspirerende kontorlandskab med højt tempo og en uformel omgangstone. Her lægger vi stor vægt på arbejdsglæde, fleksibilitet og et stærkt fællesskab.

Vi tilbyder dig

  • En hverdag med spændende og afvekslende opgaver
  • Højt tempo og masser af indflydelse
  • En arbejdsplads i udvikling med gode muligheder for faglig udvikling
  • En virkelig lækker kantineordning
  • Dygtige og imødekommende kolleger
  • Løn efter kvalifikationer samt pensions- og sundhedsordning

Vi forestiller os, at du

  • Er en kreativ grafiker med sans for skæremærker
  • Har erfaring med katalogproduktion og digitale formater
  • Er nysgerrig på nye trends og tør udfordre status quo
  • Kan holde styr på flere projekter og opgaver samtidig uden at miste overblikket
  • Trives med deadlines og formår at levere, også når tempoet er højt
  • Har blik for detaljen og leverer arbejde af høj kvalitet
  • Er stærk i dansk og engelsk – gerne med en tekstforfatter gemt i maven
  • Er udadvendt og en løsningsorienteret kollega, der får det bedste ud af det eksisterende og skaber det, der mangler

Er det dig, vi netop har beskrevet?

Så skynd dig at sende os din ansøgning, gerne vedlagt eksempler på tidligere arbejde og dit CV.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Brand Manager Michael Aleksandrowicz på 54 33 92 05 eller MBALE@FLEX1ONE.dk.

Vi afholder samtaler løbende, men venter gerne på den rette person.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Titel: Kreativ grafiker med digitalt fokus søges
Lokation: Ladelundvej, 37, 6650, Brørup, Denmark
Afdeling:
FLEX1ONE
Frist:

FLEX1ONE A/S, som er en del af NDI Group A/S, blev etableret i 2003. FLEX1ONE A/S er totalpartner indenfor dækmaskiner, autolifte og værktøj til dæk- og autobranchen samt lagerinventar til alle brancher.

FLEX1ONE A/S står desuden bag udviklingen og produktionen af de to brands AHCON® og Wheel Trolley®. Disse to brands dækker over ergonomiske og sikkerhedsfremmende udstyr og maskiner til auto- og dækbranchen som sælges og markedsføres igennem et net af distributører World Wide.

FLEX1ONE A/S er beliggende i Brørup i Sydjylland og beskæftiger 50 medarbejdere indenfor salg, service, tegnestue, lager, produktion og montage. Derudover har FLEX1ONE en afdeling i Norge som beskæftiger 6 medarbejdere med salg og service af udstyr til dæk- og autobranchen.

Læs mere om os på www.flex1one.dk, www.ahcon.dk og www.wheeltrolley.dk.

FIRMAOPLYSNINGER

FLEX1ONE A/S
Ladelundvej 37-39
6650 Brørup
+45 76 15 25 00
salg@flex1one.dk
CVR-nr: 27448992

Bankoplysninger

Nykredit ErhvervsBank
Konto nr. 5471 1708092
SWIFT/BIC: NYKBDKKK
IBAN: DK9454710001708092

Følg os